Kære Hoe #19

Hvor er det godt at høre fra dig!

Du må undskylde min stilhed. Det har heller ikke været nemt i min ende af Amager. Jeg har svært ved at kapere mange ting i mit hoved for tiden. Det betød altså, at Amagerbreve måtte lide. Men jeg har også masser af ting at fortælle!

Det der med røvslikkeriet får du helt for dig selv! Det bliver et ‘nej tak’ herfra. Det ville jeg aldrig turde. Sæt nu, mit anus ikke var rent nok. Eller han fik hår i munden eller sådan noget. Puha, nej. Det er ikke for mig. Intet skal i nærheden af min røv, udover en flad klør fem på ballen. Det er jeg til gengæld også svært glad for, når det sker.

Jeg synes, din herresamling bliver for meget nu. Du skal passe på, du ikke bliver stresset. Jeg synes, du skal overveje at udlicitere et par af de der mænd. Ham topatleten tager jeg gerne. Og HBFF. Så får du mere tid til de andre mandspersoner som Sleske John osv.

Lyder det som en idé? Nej? Okay.

Jeg glæder mig til at høre om daten med Sleske John i går. Jeg er så træt af, at du taler om ham hele tiden, at jeg snart kaster op ved hans navn. Det er helt skidt. Jeg ville aldrig kunne date en mand med så lidt initiativ. ISÆR IKKE, når man tænker på, hvor gammel han er! Jeg håber, I snart har pillet lidt, ellers smider jeg snart veto-kortet og skriger #UDTILHØJRE!

Ja, jeg er meget klog. Især når det kommer til Sleske John. Du burde lytte til mig.

Nå, hvad sker der hos mig? Jeg har brugt de sidste par uger på at savle over min kollega endnu mere end normalt. Især fordi han til frokosten meget gerne vil tale dating og sex. Og med de historier, han fortæller, ved jeg, vi ville være et perfekt match i sengen. Desværre ville hans kæreste nok være uenig. Men derfor må jeg jo stadig godt kigge på ham og tale med og onanere til ham om aftenen herhjemme.

Derudover er mit Candidate-game stærkt. Jeg får nye matches flere gange om dagen, og faktisk også en enkelt fyr, som både er pæn og interessant. Han kalder sig selv for en gentlerøv, så det gør jeg også. En kombi af en gentleman og en drengerøv. Det kan vi godt lide! Vi har indtil nu mest diskuteret læbestifter og skamlæber. Don’t ask. Men han er sød, og hvis han spiller sine kort rigtigt, kan han blive mit rebound-fuck. Det er også på tide, at jeg kommer ordentligt over eks. Det er immervæk fire måneder siden nu.

Apropos eks, så har han fyldt ret meget den seneste tid. Jeg har formået at opholde mig ret ofte på steder, hvor sandsynligheden for, at jeg ser ham, er ret så stor. Til gengæld har mit make up-game heller ikke været så stærkt i lang tid. Så det er jo godt nok.

I går aftes skulle jeg hjem fra en aften hos en veninde, hvor jeg missede min bus, og der gik en halv time, før den næste kørte. Jeg var tæt på hans hjem. Så jeg gik ud til ham og kiggede op. Han var ikke hjemme. Jeg fortryder ikke, men jeg fortryder lidt. Det var på en eller anden måde ret rart. Så kunne jeg tage hjem med ro i maven. Jeg ved godt, det er underligt, men det gjorde mig godt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis jeg havde mødt ham, dog. Jeg lignede heldigvis en million.

På Tinder er jeg faldet over en ledertype i et internationalt firma. Han er pæn og spændende, og han skriver faktisk til mig. Det er første gang i lang tid, der er action på den front. Bortset fra den aften, vi drak os alt for fulde i vin, og en gymnasieelev fakede sin pænhed. Da vi så slog ham op på Facebook viste det sig, han lignede et 12-årigt emobarn. Not cool.

Det var vist alt for mig i denne uge. Jeg lover, jeg nok skal begynde at date snart, så jeg har mere at byde ind med. Min psykolog siger, det ville være godt for mig at komme ud og møde nogle nye mænd. Jeg tænker kun på penis, men whatever. Det er det samme.

Love you!

/Skank

Skriv en kommentar